Demokratiet og ytringsfriheden

af: FREMAD! - nr 1 - 2008

Den vestlige verdens magthavere har gennem de sidste årtier indskrænket opfattelsen af begrebet "demokrati" til stemmeret. Denne styreform har de angiveligvis forsøgt at eksportere til flere af klodens lande. Fakta er, at formålet har tjent helt andre interesser, såsom at vinde territorier og magt over råstoffer såsom olie, hvilket har udløst et utal af krige på befolkningernes bekostning, som ikke er blevet spurgt eller har stemt om disse konsekvenser. Det hører sig med til demokratiets vogtere, at de tiltager sig retten til krig, nød og elendighed under dække af demokratiets hellige mantra.
Hykleriet fra de vestlige magthaveres side fuldendes, når de tilsidesætter befolkningerne i Irak, Afghanistan, Palæstina med fleres modstand og modvilje mod vestens løsningsmodel. Imperialisterne trækker ikke tropperne hjem i overensstemmelse med flertallets ønsker og krav. Folkene bliver derfor heller ikke spurgt: men de får lov til at stemme til nationale parlamenter, der er underlagt besætternes spilleregler, og derfor uanset sammensætning ikke kan rejse spørgsmålet om frigørelse. Det er marionetregimer

Det er også vigtigt at forstå, at demokratiet ikke er en fast, bestemt størrelse, der een gang for alle er sikret, eller status quo. Det er en størrelse, der rykkes i takt med magthavernes, kapitalisternes interesser i stadig kamp mod de undertrykte og udbyttede. Styrkeforholdet mellem de rige og fattige afgør, hvorvidt rammerne udvides eller indskrænkes.
Da det borgerlige, kapitalistiske demokrati med Grundloven så dagens lys 5.juni 1849 var det et progressivt fremskridt, der afløste det feudale diktatur, der benyttede stavnsbinding og enevælde som redskaber og former. De fremvoksende kapitalister og de arbejdende bønder og arbejdere havde en fælles interesse i at omstyrte det feudale regime. Kapitalisterne havde brug for arbejdskraft og frigørelse fra godsejernes snærende bindinger af arbejdskraften på landet.
Det var samtidigt et opgør med kongemagten, som dog stadig ikke er ført igennem. Således skal kongen eller som i dag dronningen godkende regeringen, inden den kan træde i funktion. Det betragtes som en formalitet; men det er ikke desto mindre et faktum og levn fra en tid, som vores demokratiske bevidsthed for længst er vokset fra. Det er faktisk sket, at en dansk konge har grebet ind overfor Folketingets beslutning om sammensætning af en regering.
I 1920 modsatte Christian den 10. sig således en regering med partiet Venstre, som på den tid havde modsætningsforhold til Højre, der var fader til nutidens konservative folkeparti. Kongens modsættelse udløste en krise, hvor folket krævede kongemagten fjernet. Det lykkedes som bekendt ikke; men den blev reduceret.

I de sidste 10 år har vi oplevet en voldsom indskrænkelse af vore demokratiske rettigheder - under dække af kampen mod terrorisme. Retssamfundet har stået for skud. Forsamlingsfriheden er i situationer blevet ophævet og undtagelsestilstand er indført i lokale områder, som vi så det under kampen for Ungdomshuset. Visitationszoner er blevet indført - under dække af kamp mod kriminalitet og stofmisbrug. Overvågning ved hjælp af kameraer er højaktuel - angiveligvis på grund af kampen mod vold.

Terrorparagrafferne er et helt kapitel for sig. Det gøres kriminelt at støtte befrielsesbevægelser i andre lande. Brug af isolationsfængsling, som internationalt er anerkendt som tortur, benyttes i stadig større omfang - i antal som tid.
Samtlige demokratiske indskrænkninger og retsindskrænkninger er gennemført ved at oppiske en stemning, hvor den meningsdannende presse er med til at kaste benzin på bålet. Debatten om konsekvenser for befolkningen i almindelighed bliver kun berørt overfladisk. Retssikkerheden er i det store og hele sat på spil.
De civilklædte betjente - uro'erne - har fået udvidet magtbeføjelser, hvilke de hele tiden overtræder, og farer frem med fascistiske metoder. Når de gribes i overtrædelse af deres beføjelser sker der intet. Ingen drages til ansvar. Det viser en række sager, hvor vidner kan dokumentere magtmisbruget. Tiltagene har ikke til hensigt at bekæmpe knivoverfald, narkohandel eller misbrug, kriminalitet eller ikke-eksisterende terrorisme. Det reelle formål er at geare lovgivning, magtanvendelse og strafudmåling og -form til folkelige opstande - i en endnu større udstrækning end vi kender til i dag.
Ensretningen af debatten er et centralt element i angrebet på det borgerlige demokrati. Magthaverne af i dag behøver ikke at censurere eller forbyde medier. De har kontrol over de meningsdannende. Det er for øjeblikket tilstrækkeligt - og nok så væsentligt: Det giver det bedste indtryk - det er den bedste og klogeste facade overfor den brede befolkning at kunne bevare demokratiets maske. Magthaverne ønsker længst muligt at opretholde facaden, da det lægger låg på protester og modstand. Fakta er, at retssamfundet er indskrænket, og brugen af fascistiske metoder og anvendelse er eksploderet. Befolkningen er simpelthen ikke bevidst om, at det er rettet og vil bruges mod enhver, der gør oprør - yder modstand.
Det kan vi takke de borgerlige ensrettede medier for, hvilket drejer os hen på et af demokratiets grundstene:

Ytringsfriheden

Ytringsfriheden er ligeså flydende og gradbøjes i lige så stor udstrækning som demokratiet i al almindelighed.
Da Jyllands Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne var "ytringsfriheden" ukrænkelig. Det blev påvist, at kræfterne bag initiativet og offentliggørelsen havde afstemt ideen med de mest reaktionære kredse i USA og var bevidst om reaktionen fra de mange muslimske lande over hele verden. Formålet var ikke at bringe en satirisk joke. Formålet var politisk bestemt: At puste liv i modsætningsforholdet til muslimer som værende de onde OG antidemokrater.
Det passede rigtig godt ind i regeringens, folketingets - inklusiv SF og Enhedslisten - og magthavernes politik og interesser. Så Jyllands Postens ytringsfrihed måtte forsvares. Det havde betydeligt større interesser, end danske virksomheders profittab på kort sigt.

Det stiller sig totalt anderledes, hvis en tillidsmand på en arbejdsplads virkelig varetager sine arbejdskammeraters interesser. Det bringer ham selvfølgelig i konflikt med ledelsen af virksomheden, som ofte finder årsagen til fyring: Samarbejdsvanskeligheder. På trods af indarbejdede regler om tillidsmands"beskyttelse” i overenskomsterne, så står fyringen ved magt. Med overenskomsten i hånden har adskillige fagforeninger forsøgt at rejse sagen ved Arbejdsretten, som altid har taget arbejdsgivernes parti. Tillidsmandens ansættelsesforhold har altid været afhængig af sine kollegaers opbakning - altså styrkeforholdet arbejdere contra kapitalisterne.
De fagretslige regler straffer altså en tillidsmand, der bringer sine arbejdskammeraters krav ind på ledelsens bord, eller erklærer sig utilfreds med ledelsens mangel for på forhandlingsvilje. Det borgerlige kapitalistiske "demokrati" tillader bevidst denne form for mundkurv - indskrænkning af ytringsfriheden Det er faktisk en hjørnesten for kapitalen at gøre krav på repressalier i sådanne situationer.
Værst af alt for en arbejdsgiver/kapitalist er, når produktionen lammes af konflikt. Strejke underminerer kapitalistens indtjening og profit, hvilket gør strejke til et vigtigt kampredskab for arbejderklassen. Det er arbejdsgiverens akilleshæl. Det daværende reformistiske LO accepterede desværre i 1899 fredspligt som en del af Hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets "parter". Den form for ytringsfrihed (strejker) er altså ikke legalt i dagens Danmark.
De eneste "lovlige" strejker, der anerkendes, kan finde sted ved fornyelse af overenskomsten - typisk hver 3. år. Såfremt disse udløser storkonflikt er det ligeså sikkert som amen i kirken, at lovgivningsmagten griber ind: ophæver et ubrugeligt mæglingsforslag til lov og forbyder konflikten. Det sker af hensyn til "samfundets" - læs kapitalisternes - interesse.
Kapitalisterne som magthavere kan for at beholde magten fjerne de sidste rester af demokratiet. Det kan blive tilfældet inden for en overskuelig fremtid - før vi aner det, og det er rent faktisk tidligere sket i Danmarkshistorien. Ved nazitysklands besættelse ophævede man de demokratiske rettigheder i gensidig interesse med nazi’erne.
Folket gennemskuede det, gjorde oprør og tvang regeringen til at gå af. Et embedsmandsvælde blev iværksat under tysk herredømme. Så var linierne i det mindste klare, hvilket i øvrigt styrkede modstanden.

Det danske borgerskab med deres politikere har med de mange angreb på de demokratiske rettigheder taget deres fornødne forholds regler for at bekæmpe ikke kun den voksende krigsmodstand, men også den voksende sociale og faglige uro. På linie med EU-modstanden.
Det er op til arbejderklassen og ungdommen at tage vore forholdsregler - på trods af systemets rammer.
Som en norsk digter skrev: Tværs igennem lov til sejr.

Emne: danmark i kamp | til toppen |