Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

EU - demokratisk?

af: FREMAD! - nr 1 - 2008

Når man siger EU OG DEMOKRATIET, lyder det slemt kedeligt. Med god grund. For de fleste af os fornemmer, at demokrati i EU-sammenhæng kun er en floskel, et fupnummer uden virkeligt indhold.

Virkeligt demokrati er, når det er muligt at gennemføre noget, befolkningen mener er super vigtigt.
At man ikke vil have lukket den lokale skole, at regeringen skal lukke asylansøgerne ud af lejrene, at Danmark skal stoppe krigen mod Afghanistan.
Sådan et demokrati har vi ikke i Danmark i dag. Vi kan kæmpe og kæmpe nogle ting igennem. Og det kan lykkes at vælte en forhadt regering – selv det er svært.
Men at få gennemtrumfet nogle bestemte beslutninger i EU, det er helt uden for rækkevidde!
Vi har ingen indflydelse på, hvem der sidder som kommissærer i EU's ”regering”.
Vi har mikroskopisk indflydelse på, hvem der sidder i EU Parlamentet, hvor danskerne kan vælge 14 medlemmer ud af 785!
De store beslutninger forberedes af en kerne af embedsmænd sammen med lobbyister fra de største finansfyrster og firmaer i EU. Beslutningerne aftales derefter af en minister fra hvert land.

Unionens nye statsforfatning.

Således har Fogh lige underskrevet den nye forfatning for EU.
Mon ikke de fleste danskere tænker, at den statsforfatning har vi da absolut ingen indflydelse haft på.
Vi har ingen indflydelse haft i forhandlingsforløbet – og vi får ingen mulighed for at sige ja eller nej ved en folkeafstemning.
Flot demokrati vi har her i Vesten, hva!
Det er oven i købet den samme forfatning, som allerede var blevet stemt ned af folkene ved folkeafstemninger i Holland og Frankrig for 2 år siden, der nu alligevel er blevet gennemtrumfet.

EU's dårligere regler.

På alle måder forringer EU befolkningens muligheder for indflydelse.
Den ny forfatning med Præsident og fælles Udenrigsminister er kun med til at gøre det værre.
Et andet eksempel er, at når der herhjemme tales om forbedret fødevaresikkerhed, miljøregler og meget andet afvises det ALTID af regeringen med: Det kan Danmark ikke gennemføre alene, det vil være mod EU-reglerne.
Seneste eksempel er, at i Danmark bliver vi fra 15. februar tvunget til at ophæve forbuddet mod det farlige tilsætningsstof kaliumnitrat (E252), EU-Kommissionen har tvunget Danmark til at droppe forbuddet. Det forvrider angiveligt den fri konkurrence på markedet for pølser og kød. E252 er kræftfremkaldende!
Et andet eksempel på restriktive og detaljerede regler, som EU kræver alle landene skal følge, handler om kravet om at alt privatiseres ved at lægges ud i licitation. Hvor det enkelte hospital, kommune mv. dernæst er tvunget til at vælge det billigste tilbud – ikke nødvendigvis det, de erfaringsmæssigt ved er bedst. En regel der har betydet mange elendige situationer både for de ansatte og for den service vi får.

Demokrati forudsætter folkelig debat

Der kan slet ikke eksistere et demokrati på tværs af forskellige land som EU ser ud i dag, og der kan ikke udløses en fælles demonstrations- strejkebølge på samme tid om samme spørgsmål i alle landene.
For en af forudsætninger for demokrati og for udløsningen

Emne: eu | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk