EU i rødt og hvidt

af: Fremad nr. 3, 2000

Danmark kom med i EF i 1973. Dengang var det med trusler om den forfærdelige risiko vi ville udsætte os for, hvis Danmark stod udenfor det økonomiske samarbejde. For, påstod EF-tilhængerne, det var kun et spørgsmål om økonomi. Danmark ville ikke blive draget ind i en politisk union, som EF-modstanderne påstod.

Virkeligheden har vist at EF-modstanderne fik ret. I dag er vi medlem af Den Europæiske Union (EU). En politisk union, der tager beslutninger inden for alle økonomiske og politiske områder. Den fælles EU-hær er på vej, politisamarbejdet er også en realitet. Og EU har også indført en fælles mønt. EU er godt på vej til at lave en statsdannelse, hvori Danmark blot er en lille del.

Blander EU sig i danske forhold?

En meget stor del af de love, der bliver vedtaget i det danske folketing er en direkte konsekvens af regler, love og direktiver udarbejdet i EU.

Arbejdsmarkedet

Et af de områder hvor EU's indblanding er tydelig, er på det danske arbejdsmarked. Bl.a. er privatiseringen af de offentlige arbejdspladser en direkte konsekvens af EU.

Det betyder at arbejdsområder, der tidligere har været offentlige nu bliver styret af private virksomheder. Altså, kollektiv trafik, rengøring på offentlige institutioner og daginstitutionsområdet er alle områder hvor der skal tjenes penge. Der er nemlig en eller flere personer, der skal tjene penge på noget, der tidligere kunne gøres uden at nogle skulle have et økonomisk overskud.

For at der kan tjenes penge skal arbejderne ned i løn, de skal arbejde hurtigere og i det hele taget bliver arbejdsmiljøet forringet. Men det går også ud over kvaliteten af arbejdet. Man får f.eks. mindre og mindre tid til at gøre rent og selvfølgelig går det ud over kvaliteten. Der bliver simpelthen ikke gjort så godt rent.

Så EU's Arbejdsmarkedspolitik skaber altså ikke alene dårligere arbejdsbetingelser for en stor gruppe arbejdere. Det giver også en ringere kvalitet for brugerne, for elever og lærere på skolerne, hvor der ikke bliver gjort ordentligt rent. Og alt dette sker fordi en lille gruppe personer, nemlig dem, der ejer disse selskaber, skal blive rige.

Men EU blander sig også på andre måder. F.eks. er der via overenskomsterne blevet indført at man over en gennemsnitsperiode max. må arbejde 48 timer om ugen. Denne regel medfører, at man i en periode på et halvt år f.eks. arbejder 60 timer om ugen og derefter sender man arbejderne hjem i de perioder, hvor der ikke er brug for dem. Altså reelt set 60 timers arbejdsuge og derefter tvunget "ferie" eller måske fyring.

Og ligeledes er der mange andre områder på arbejdsmarkedet hvor EU direkte blander sig i vores hverdag.

Danmark har været med i EF og EU i over 27 år. Og i hele denne periode er flere og flere bestemmelser flyttet over til EU. Danmark har bl.a. været tvunget til at ændre på vores efterlønsordning pga. EU.

I de 27 år vi har været medlem af EU er der også kommet flere og flere nedskæringer på alle mulige områder. F.eks. er i dag langt færre skoler end tidligere. Skolerne er i dårligere stand, fordi vedligeholdelsen ikke bliver prioriteret. Der er generelt blevet skåret ned i antallet af undervisningstimer og klassekvotienten er vokset voldsomt inden for de sidste 10-15 år. Inden for hele uddannelsesområdet er der skåret mange millioner.

Men også andre områder er udsat. Ældreområdet er et af de områder, hvor plejen ganske stille forsvinder. Der bliver færre penge til hjemmehjælp, plejehjem er mange steder blevet til regulære dødsboer, hvor de ældre er så gamle, når de kommer til plejehjemmet, at de dør kort tid efter de er ankommet.

EU og ungdommen

Men i de sidste mange år er det ikke kun nedskæringer, der har fundet sted. Vi forsøges også at påduttes en fælles europæisk kultur. EU bruger hvert år mange millioner kroner på at reklamere for EU. Det gøres for at befolkningen bedre skal kunne identificere sig med EU. I den forbindelse blev der for nogle år siden introduceret en fælles historiebog. En historiebog, hvor der kun står ganske få linjer omkring Danmarks historie. Historiebogen skal bruges til at skabe en fælles identitet blandt den europæiske befolkning og i særdeleshed blandt den unge befolkning.

Den fælles kultur, som ungdommen afprøver i praksis er noget ganske andet end man kan læse i EU's historiebøger. Det er nemlig mangel på arbejde og det er udstødningen på det tredje arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, hvor unge, i Danmark via bistandssystemet, kan komme ud til private virksomheder og arbejde for en løn langt under mindstelønnen. De unge i hele EU bliver brugt som løntrykkere.

Det nyeste skud på stammen er et fælles EU militær. For nu skal ungdommen også dø for EU. EU-hæren er om nogle få år en realitet. Og det bliver også danske soldater, der kommer til at deltage i krigshandlinger for EU. Det er den fælles kultur som er i virkeligheden for den europæiske ungdom. Vi kan vælge at skubbes ud i tvangsaktivering eller vi kan slås for EU's verdensdominans - slås og dø for EU.

Det er den fælles kulturarv ungdommen i EU opdrages til. Det er eurocentrismens virkelighed.

Internationalt samarbejde

Tilhængerne af den europæiske union har en tendens til at beskylde modstanderne for at være imod internationalt samarbejde. At modstanderne ikke ønsker at hjælpe de svage. Har det noget på sig?

Afrika har igennem en årrække lavet aftaler med EU omkring afsætningen af vare på hinandens markeder. I denne periode er Afrikas liste over råvarer, der kan sælges i EU uden told nede på 7 (syv) produkter. Samtidigt er EU's liste over hvad man må sælge til Afrika eksploderet. Det betyder at man tvinger den afrikanske økonomi til at indskrænke sig til disse 7 produkter.

Hvis afrikanske landmænd f.eks. forsøger at dyrke korn kan de ikke forvente at sælge deres produkter. Det skyldes at EU med jævne mellemrum dumper deres korn på det afrikanske marked (og andre steder) til priser den lokale afrikanske landmand ikke kan konkurrere med, da de europæiske landbrugsprodukter har millionstøtte i ryggen. Altså er EU med til at begrænse udviklingen for de lande i Afrika, der virkelig har brug for det.

På samme måde er der hindringer for en lang række andre lande. Bl.a. er der restriktioner på en lang række af de produkter som de østeuropæiske lande producere.

Men ikke nok med at disse økonomiske restriktioner, hvert år forhindre og hæmmer udviklingen for en lang række af verdens lande, men de grænser, som EU sætter rundt om sig selv dræber også. For den økonomiske ustabilitet som bl.a. er påført af EU kan føre til hungerkatastrofer m.m. Men, der er også en lang række mennesker, der hvert år mister livet i forsøget på at komme ind i EU. Det er en konsekvens af EU's stramme flygtninge politik.

Og hvad med miljøet?

Miljøpolitikken er et af de områder, som tilhængerne igen og igen har forsøgt at sælge EU på. Men det har vist sig, at på trods af "miljøgarantier", så bliver de specielle danske ordninger på disse områder også undermineret. Vores specielle ordning med flaskepant er en truet dyreart. EU har været ude at sige, at man ikke kan forbyde import af dåser. Og en lang række virksomheder er begyndt at importere dåser.

Garantierne om at EU er skaber bedre miljøforhold er løgne på løgn. I praksis er det ofte den mindste fællesnævner for miljøhensyn, der bliver sat.

Miljøsamarbejde er vigtigt, men det bliver ikke varetaget indenfor EU, og hvis det virkelig skal batte, ja så skal miljøet behandles i forummer, der går langt ud over EU's grænser.

Man får ofte den opfattelse at Vesteuropa er så rent, så rent. Men i virkelighedens verden er der mange problemer med gift i grundvandet, gift i maden og forurening af havene fra vestlige firmaer. EU bekæmper ikke denne forurening effektivt. På trods af, at der med jævne mellemrum kommer fine erklæringer fra EU om hvad, der skal gøres for miljøet.

Den økonomiske og monetære union (ØMU'en)

Vi bliver lovet velstand og fremgang, hvis vi lige udskifter kronen ud med euroen. Er der noget reelt i disse påstande?

Historisk set har det altid været de økonomiske fordele, der har været EU tilhængernes vigtigste argument. Det var sådan under den første afstemning i 1972 og det er sådan i dag. Men, hvis man ser lidt på de lande, der har haft muligheden for at deltage i EF og EU, men har valgt at stå udenfor, så kan man se det ikke har noget på sig.

Både Norge og Schweiz har klaret udmærket udenfor EF og EU, og har absolut ikke en "katastrofal økonomi", hvilket man ellers skulle tro, når de har valgt at være udenfor EU. Reelt set kan man sagtens klare sig fint økonomisk uden for EU - det viser virkeligheden. Og ligeledes vil vi også sagtens kunne klare os uden euroen uden at miste milliarder af kroner, som nogle prøver at blæse op.

Euro tilhængerne bliver ved med at påstå, at man vil forhindre spekulation på kronen, hvis man går over til euroen. Selvfølgelig kan man ikke spekulere på kronen, hvis den ikke eksistere - og det er realiteten ved et ja den 28. september. Men at der ikke skulle foregå spekulation på euroen er noget vrøvl.

Der er siden euroens indførsel blevet spekuleret i euroen. Millioner af kroner er der blevet spekuleret. Og det vil også fortsætte i fremtiden. Uanset hvor vigtig euroen bliver for verdensøkonomien vil der blive spekuleret i den. For sådan er det kapitalistiske valutamarked indrettet. Det er til for at købe og sælge valuta. Nogle bliver rige, andre taber penge.

Siden euroen første gang blev introduceret den 1. januar 1999 har euroen tabt en masse i værdi. Sådan forholder virkeligheden sig, og det er endnu engang den virkelighed tilhængerne prøver at benægte.

Den økonomiske og monetære union vil ikke gavne den almindelige befolkning. Nedskæringer, privatiseringer, arbejdsløshed og social udstødning er stadig en del af EU's og Danmarks virkelighed.

Nyrup har flere gange påstået, at vi godt kan "melde os ud" af eurosamarbejdet. Men denne garanti er ikke meget værd. Formanden for EU-kommissionen, Romani Prodi, har flere gange sagt, at der ikke er noget grundlag for en udmeldelse i Amsterdam-traktaten. Og han har også sammenlignet en dansk udtrædelse af det økonomiske samarbejde med at staten Texas skulle droppe dollaren. En utopisk og umulig tanke. Da sydstaterne i sin tid prøvede at forlade den amerikanske union blev resultatet den amerikanske borgerkrig. ØMU'en er springbrættet til EU staten.

Den politiske union

Igen og igen benægter tilhængerne, at vi får mere union. De benægter at EU skulle være ved at opbygge sig til en egentlig stat.

Lad os se lidt på de ting, der gør at man ville kunne snakke om en egentlig stat. Nogle væsentlige træk er: territorium, kultur, sprog, politik og økonomi.

For det første er EU et klart geografisk defineret område, der har klart definerede ydre grænser, der er med til at skabe rammerne for staten EU.

EU er i fuld gang med at skabe en fælleseuropæisk kultur. Selvom denne måske ikke er vokset frem af virkelighedens verden, så forsøger man dog at bilde folk ind, at Europa (EU) har et særligt fælles kulturelt grundlag. Dette gøres bl.a. ved hjælp af de mange reklamepenge, men også ved den tidligere omtalte historiebog.

Den fælles politik er også klar. EU optræde overfor andre lande som en fælles blok, der tager beslutninger på hele EU's vegne. Her er også det fælles militær utroligt vigtigt, da et fælles militær kan give EU militær magt og fælles handlekraft bag ved ordene. EU kan også militært handle samlet udadtil.

Indadtil bliver politikken også mere og mere ensrettet. Det er de samme regler og love, som EU vedtager, der skal gælde indenfor hele EU's område. Og det er ligegyldigt om det ikke er indenfor den normale tradition det pågældende land har. F.eks. har man i Danmark længe haft tradition for at arbejdsmarkedets parter "selv bestemmer" arbejdstid m.m. Med direktiverne, der er implementeret i overenskomsterne fjernes arbejdsmarkedets "selvbestemmelsesret".

Indadtil og udadtil optræder EU på flere og flere områder som en samlet blok. Med den samme politik, fælles militær og også økonomien er fælles. Ikke blot får vi en fælles mønt, der er et af de væsentligste træk i en egentlig statsdannelse, men mange andre områder er ved at blive harmoniseret. Man har de seneste par år bl.a. forhandlet om en fælles skattegrænse.

I december måned skal EU-landene så forhandle omkring den næste traktat i Nice. Her er der bl.a. blevet lavet udkast til en fælles grundlov. En grundlov, der skal være fundamentet for EU-staten. Uanset om, der kommer en egentlig grundlov med i den næste traktat eller ej, så er udviklingen klar. Det er blot et spørgsmål om tid.

Den eneste ting, der ikke er fælles for EU, er sproget. Selvom der også bliver sat mere og mere fokus på dette område. Men at EU ikke har en fælles officielt sprog overlever man nok. Der findes flere stater, hvor man har op til flere officielle sprog.

EU - en socialistisk stat?

Nogle gange forsøger man at sælge EU som en slags socialistisk projekt. Der kan dæmme op for den totale "markedsgørelse" af verden og EU. EU er garanten for velfærd - og andet i den stil.

Men det har intet med virkeligheden at gøre. I Danmark har vi gennem de sidste mange år oplevet nedskæringer på alle mulige områder. Bistanden og uddannelsesområdet er enkelte områder. Uligelønnen er vokset. Mænd tjener i dag meget mere end kvinder.

På stadig flere områder bliver brugerbetalingen en vigtig del af økonomien. Pensionen er under pres, efterlønnen er blevet skåret ned, arbejdsløshedsunderstøttelses perioden er beskåret kraftigt uden at folk kommer i arbejde af den grund - flere og flere havner i bistandssystemet. Ældreområdet, sygehusområdet, uddannelsessystemet er alle områder, hvor der er blevet skåret ned - på trods af (eller snare på grund af) EU's sociale politik.

EU er i hvert fald ikke været garant for velfærd og velstand for den lille mand i systemet. For den udstødte på gaden, for den boligløse enlige mor.

Det velfærdssamfund, som Danmark brystede sig af i fordums tider er reelt set ikke længere eksisterende. I samme periode er formueskatten fjernet, selskabsskatten reduceret kraftigt og alt i alt er fordelene for virksomheder og aktionærer, der investere i Danmark vokset.

Et socialistisk eller blot et socialt bevidst EU er en utopisk tanke. EU bygger på en lille økonomisk elites ønsker. EU gavner kun monopolerne, unionspolitikerne og EU-bureaukraterne, der kan gennemføre deres magtmisbrug her. At korruption er et fænomen, der gennemsyre EU er almindeligt kendt. Og det er ikke forbeholdt kommissionen, der netop blev tvunget til at gå af pga. korruption. Det findes i hele EU-apparatet.

EU er ikke en garant for velfærd for den brede befolkning - tværtimod er det en garant for rigdom til en lille elite.

Emne: eu | til toppen |