Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Alle danske tropper ud af Afghanistan NU!

af: DKU-kbh

flyer tekst 21/3

Kort efter 11 september 2001, blev Natos såkaldte 'musketer-ed' taget i brug. På højtidelige pressemøder stod statsledere 'side om side' og med grådkvalte stemmer fordømte de angrebne på selve demokratiet og lovede fuld støtte til 'krigen mod terror'.

Det første mål blev Afghanistan, et fattigt land der der på skift er blevet udsat for Englands, Sovjets og USAs imperiedrømme. Konsekvensen har været et smadret land.
Et land hvor de økonomiske forudsætninger for et borgeligt-demokrati ikke eksisterer.
Kort inde i angrebet på Afghanistan skiftede fokus fra terrorist jagt til demokratisering og kvindefrigørelse.
For at stoppe fremtidig terror skulle de onde anti-demokrater fjernes. Denne ide, om at tvinge afghanerne til at være demokratiske har vundet bred opbakning i folketing og parlamenter.
Underbygget af islam-hetzen er der opstået et idealiseret billede af det vestlige-demokratis universelle godhed, der uafhængigt af den materielle verden bringer fred og velstand.

Med det billede i tankerne er tusinde af unge fra hele verden blevet brugt til at myrde, tortere, voldtage og undertrykke, først den afghanske, og siden den irakiske befolkning.

De torterede er rigtige levende mennesker der ligesom almindelige danskere drømmer om et godt arbejde, et godt hus, en glad familie og et langt og lykkeligt liv.

De voldtagne er rigtige piger og kvinder for hvem voldtægten, ligesom for deres danske søstre, er det ultimative overgreb på deres person og deres køn.
De dræbte var rigtige levende mennesker. Små børn med store fremtidsdrømme. Deres mødre og fædre der knoklede for at realisere drømmene. Og modstandsfolk der måske troede på Allah, men ihvertfald ikke troede på Bush.

Ofrene for 'tvangs-demokratiseringen' af Afghanistan er virkelige, det er det afghanske demokrati ikke.

Efter Afghanistan kom krigen til Irak. Med den største propaganda-kampagne siden 2. verdenskrig gentog villige statsledere gang på gang at Iraks masseødelæggelsesvåben var en trussel mod verdensfreden.
Kort inde i angrebet på Irak forsvandt masseødelæggelses-våbnene og ligesom i Afghanistan blev det tid til at demokratisere irakerne og lære dem lidt om kvinders rettigheder.
Og fuldstændig ligesom i Afghanistan har demokratiseringen vist sig at betyde død og ødelæggelse.

Som en afslutningshilsen før Fogh smutter til NATO eller en anden 'tak for hjælpen' post, planlægges dansk støtte til Israels besættelse af Palæstina.
Under den seneste israelske offensiv i Gaza var regeringens holdning klar - Israels havde ret til at dræbe palæstinensere. Det blev yderligere understreget da Danmark var vært for en konference der skulle koordinere vestlig støtte til Israels blokade af Gaza.

DKU støtter de afghanske, irakiske og palæstinensiske folks kamp for frihed og vender sig mod den chauvinisme der ser islam og ikke kapitalismen som folkenes hovedfjende.

Alle tropper ud af Irak og Afghanistan

Danmark ud af NATO

Boykot Israel - Frit Palæstina

Emne: krig | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk