Tillid er godt ...

af: Fremad!

Ca. hvert fjerde får vi danskere mulighed for at stemme om, hvem der skal bestemme over os de næste ca. fire år. Op til valget er der en intensiv valgkamp, hvor partier og håbefulde politikere kommunikerer deres politik ud til vælgerne, eller i hvert fald de dele af deres politik, de regner med giver flest krydser på valgdagen. Ideen er så, at vi foretager et oplyst valg og stoler på, at dem, vi vælger, holder deres valgløfter.
Men som stort set alle danskere ved, så er valgløfter til for at blive brudt, eller i de mere kreative tilfælde trukket tilbage.
Valgsystemet har en indbygget straf for politikere, der lyver og bedrager. Når de fire år er gået, kan vælgerne sætte deres kryds ved en anden kandidat eller et andet parti!
På et tidspunkt har nogen ment, at al den tillid skulle bakkes op af nogle kontrolinstanser. Ved lovgivning er der tidsfrister og høringsret, der er en rigsrevision og rigsret, indtil flere ombudsmænd, en uafhængig domstol og en ukrænkelig grundlov.
Grundloven er dog ikke mere ukrænkelig, end den kan erstattes af en europæisk. Dommere kan dømme, som de vil, også politisk, loven bliver bare ændret og straffen gjort administrativ. Rigsrevision og ombudsmænd kan ignoreres, og selv når der er tid til at komme med høringssvar, behøver man ikke lytte til dem.
Alle de udvidede kontrolmuligheder, befolkningen har til at sikre at de mennesker, der skal repræsentere vores interesser og styre landet, bygger på tillid. Tillid til, at politikerne anerkender deres autoritet. Men det er ikke nødvendigt. Den eneste konsekvens er at blive skiftet ud ved næste valg, og så længe spinnet er godt nok, er det ikke en bekymring.

... men kontrol er bedre.

Det er altså ikke altid, tillid er nok. Der er en lang række områder, hvor kontrol er nødvendigt. Det er vigtigt, der bliver udarbejdet læreplaner for vuggestuebørn, børnehavebørn og skoleelever, så staten kan kontrollere, at opdragelsen forløber planmæssigt. Hvem ved, hvad et barn, der ikke griner, når det løber ned ad en bakke, kan ende som?
Det er vigtigt at al elektronisk kommunikation overvåges og registreres, så evt. kriminalitet kan afsløres og bekæmpes. Og med 415 milliarder registreringer alene i 2008 må der være noget kriminelt.
Overvågning og registreringer er generelt vigtigt. F.eks. er det vigtigt at gemme fingeraftryk på alle der søger visum til et EU-land. Ligesom det er vigtigt at gemme dna-profiler på alle danskere, der er blevet frifundet efter at være sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på halvandet år eller mere. Og vigtigst af alt, så er registrene tilgængelige for alle EU-lande.
I forhold til overvågning er det efter en årrække, hvor muslimer var vigtige, nu især antifascister og klima-aktivister, der er vigtige at aflytte.
Der er også andre vigtige områder, der skal kontrolleres. F.eks. er det vigtigt at kontrollere, hvad folk har i lommerne; i den sammenhæng er visitationszoner vigtige. Det er vigtigt at kontrollere, at fodboldfans og demonstranter ikke laver ballade; i den sammenhæng er det vigtigt at kunne anholde folk, der ikke har gjort noget ulovligt – administrative anholdelser.

Det er ikke bare vigtigt, men nødvendigt for et strålende demokrati som det danske at skærpe kontrollen med befolkningen. Både kontrol med politiske aktiviteter og med befolkningens hverdag. Når vi tilvænnes konstant indblanding og kontrol fra statens side, accepterer vi langsomt statens autoritet på flere og flere områder uden større modstand. Det er helt naturligt for kapitalismen, at markedet bliver mere dereguleret, staten mere militariseret og befolkningen mere kontrolleret. Det, der afgør hastigheden i den udvikling, og nogle gange tvinger den i den anden retning, er, hvor stor modstand befolkningen stiller op med.
Hvor modstanden har været størst, har det ført til revolution og socialisme, andre gange er det kun lykkedes at skubbe udviklingen lidt den rigtige vej. Og nogle gange er det endt katastrofalt med fascisme og verdenskrig.
Der er en voksende modstand mod den udvikling, vi oplever i Danmark. Flere og flere mennesker oplever at komme i nærkontakt med politi og retssystem, og den økonomiske krise gør, at flere og flere opdager, at banken ejer "friværdien", og at velfærdssamfundet er blevet solgt.
Hvis modstanden skal blive en succes, skal der skabes enhed i befolkningen. Til at starte med skal forsøgene på at sende kapitalens og spekulanternes krise-regning til befolkningen stoppes. Terrorlove, lømmelpakke og racistiske udlændingelove skal afskaffes. Tropperne i Afghanistan skal trækkes hjem. Kontrol-bureaukratiet skal fjernes, og der skal investeres i velfærd i form af renoveringer af institutioner, skoler, hospitaler og infrastruktur og flere hænder til de underbemandede sektorer.

Emne: politistat | til toppen |