Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Imod erhvervsretningen af uddannelserne

af: Udtalelse vedtaget af den XX Internationale Ungdomslejr mod fascisme og imperialisme

København, Danmark, 4. august 2006

Siden den første undervisningsministerkonference i EU i 1999 er der gennemført talrige angreb på uddannelsernes og uddannelsesinstitutioners karakter og frihed over hele Europa:

1) Uddannelsesinstitutionerne skal gøres til virksomheder, som konkurrerer om økonomiske midler og studerende, som de kan udvælge ud fra deres egne kriterier.
Deres succes måles udelukkende efter deres evne til at producere tilpas med højt kvalificeret personale, som markedet til enhver tid kræver.

2) Alle de fag, som tilbydes, skal godkendes af en central instans.
Alle fag og emner, som ikke har en funktion i det økonomiske system, skal forsvinde fra undervisningen. Det formålsretter klart og entydigt uddannelserne til at tjene erhvervslivet

3) Det nye ”credit-point”-system har helt klart som mål at udvikle rige eliter,
som forvansker uddannelsernes mening og karakter.

4) Reformerne formodes at øge de studerendes og lærernes deltagelse i undervisningssystemet og dets forandringer. Intet er sket i denne henseende,
og alle forandringer og reformer gennemføres uden så meget som at spørge de studerende om deres mening.

5) Undervisningsafgifterne forvandler uddannelse til et gode,
som kun er opnåeligt for dem, som har råd til det.
Dette vil yderligere uddybe kløfterne i vore samfund og øge hele systemets uretfærdighed.

VI FORLANGER

1) Uddannelse må være en urørlig grundrettighed

2) Uddannelse må være gratis, sekulær og fri for enhver begrænsning med hensyn til
tidsforbrug og valg af sted.

3) Fri adgang til uddannelse må gælde for alle, uanset klasse,
etnisk baggrund eller køn.

4) Uddannelsesstederne må være uafhængige og autonome institutioner i stedet for at forvandles til virksomheder.

5) Kun en antiimperialistisk og antifascistisk uddannelse er en fri uddannelse

Nødvendigheden af koordination af den europæiske ungdoms kampe vokser fra dag til dag. Bologna-reformen er et angreb på alle studerendes grundrettigheder i hele Europa, uden undtagelse.
Vi anser det for at være af stor vigtighed at opbygge et netværk, som kan løfte modstanden op på et fælles-europæisk plan.

Vi ved at alle kampe har et fælles mål: kampen mod Den Europæiske Union og dens ultraliberale politik.
Fordi kampene må føres i alle EU-lande, er det nødvendigt, at man besidder et fælles perspektiv og et fælles budskab.

Vi må ikke bare bringe dette perspektiv og dette budskab ind på universiteterne, men også ud til den stadig mere forarmede arbejdende og arbejdsløse ungdom – altså til alle europæiske unge.
Vær med til at udbrede vores overbevisning om, at kampen må koordineres mere effektivt, for at opnå størst mulig slagkraft.

Ungdommens styrke ligger i dens enhed!!!

Emne: uddannelse | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk