Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Frit Palæstina - kampen fortsætter!

af: DKU-khb

løbeseddel fra DKU-kbh

På trods af at Israels krig mod Palæstina går mange år tilbage i tiden og Israel gennem årene har overtaget og besat mere og mere af Palæstina retter den danske presse INTET fokus mod Israels konstante udvidelse af bosættelser og heller ikke opførelsen af en 8 meter høj(og efter planen flere hundrede km lang) betonmur tværs igennem palæstinensiske områder.
Det er grotesk at pressen laver en så mangelfuld dækning der på ingen måde ser på hvad der er gået forud for den nuværende krig og invasion i Gaza, og at Israel tidligere, gang på gang, har lavet krigshandlinger imod Palæstina, og hvordan landet flere gange gennem årene kun er blevet reddet fra kraftige FN-fordømmelser af et veto fra USA.
I stedet fokuseres der på nogle raketter der er afsendt fra Gaza og der fokuseres på Hamas. Læser man bare en lille smule op på historien vil det stå helt klart at Israels krig ikke er et svar på raketterne, og at de er historisk ligeglade med hvad den palæstinensiske administration hedder. Krigen er bare endnu et kapitel i deres sorte bog og raketterne er en undskyldning for en længe planlagt invasion af Gaza.

Israel har ingen ret til at bombe nogen som helst i Gaza(!), men for at få accept bombningerne siger de at det er en krig imod Hamas og retter al fokus på det! – samtidig retter de bombeangreb imod hospitaler, nødhjælpskonvojer, skoler, tæt bebyggede områder og slår hundredvis af ’tilfældige’ børn ihjel og sårer endnu flere.
Det er skandaløst og det er ikke nogen krig mellem Israel og Hamas, men en krig fra den zionistiske israelske regering imod den palæstinensiske befolkning.
(hvilket Pressen og flere danske politiske partier og organisationer burde minde sig selv om…)

Det er Palæstina der bombes og invaderes, og det er Palæstina der svarer igen på en måde så Israel , selv med deres moderne amerikanske våben, ikke kan indtage Gaza by da det vil give for store tab at stå ansigt til ansigt med den befolkning der samlet og modigt bekæmper besættelsesmagten Israel.

Våbenhvile??
Der har været flere ude og kræve våbenhvile af ’begge parter’, men det er klart at man ikke på nogen måde kan kræve en våbenhvile af Palæstina i forhold til en israelsk invasion - og så længe israelske soldater vader rundt i Gaza vil en våbenhvile, uden yderligere sanktioner mod Israels fremfærd eller krav om krigsskadeerstatning, bare være en pause i den fortsatte israelske offensiv.
En våbenhvile er dog en reel mulighed i den aktuelle situation da USA vil lægge pres på Israel om at indstille krigshandlingerne i håbet om at indsætte Barack Obama på præsidentposten uden for meget blod på første arbejdsdag. Men Barack Obama har med sin larmende stilhed gennem mange dages krig vist at alt håb om reelle forandringer under hans administration er forgæves, og hans udtalelser om Bush som ’en god fyr’ afslører for alle hvilket stof han er gjort af.

Den amerikanske strategi og Danmarks deltagelse.
USAs fortsættelse på posten som den førende militære og økonomiske supermagt i verden afhænger af i høj grad af deres positioner i det olierige mellemøsten.
Krigene mod Afghanistan og Irak går rigtig skidt og efter så mange år halter det stadig med at finde på gode grunde(undskyldninger) til at man gik i krig dengang.
Danmark er på trods af modstand i befolkningen stadig involveret i USA's krigseventyr og Fogh ofrer gladelig et par danske soldater for den store fælles sag: den amerikanske imperialisme.

Vi siger:

Stop Israels krig – bryd blokaden af Gaza!

Stop den danske deltagelse i USA's krige!

Lad os skabe et andet samfund uden krige og kriser – det socialistiske samfund!

Emne: verden i kamp | til toppen |

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk