Ord uden handling er uden betydning

af: Fremad! 2 - 2006

Over hele verden går folk til handling. I Frankrig går utallige millioner på gaden og får stoppet reaktionær lovgivning.
I Nepal kæmper hele landet mod en reaktionær konge og får ham presset til at overlade magten til parlamentet.
To sejre for arbejderklassen. To sejre der ikke var blevet vundet uden massive protester og aktioner. Begge steder har daglige demonstrationer og blokader af byer og trafik knudepunkter været nok for at vinde kampen. Både i Frankrig og Nepal har politiet angrebet de aktionerende arbejdere og studerende, men ingen af stederne har det været nødvendigt at bruge vold for at opnå resultater.

I Nepal er adskillelige døde, nepalesisk politi har ved flere lejligheder skudt direkte ind i folkemængder og ramt både børn og forældre. Men det nepalesiske folk er blevet ved, væbnede maoistiske oprørere og progressive borgerlige har formået at indgå en alliance der har været stærk nok til at presse kongens magt tilbage. Fordi fronten mod kongen har været så bred har det ikke været nødvendigt og heller ikke rigtigt at besvare politiets skud. Men havde det ikke været for truslen om at blive afsat med vold og magt, var kongen aldrig gået med til at afgive bare en flig af sin enevældige magt.

I Frankrig skød politiet ikke demonstranterne. Der blev brugt mængder af tåregas, knipler, hunde osv. Der blev oprettet sikkerheds zoner fuldstændig paket ind i hurtigt opstillede mure og politi. I zonerne fik kun folk med beviseligt ærinder lov til at komme ind. Altså, en sikkerhedsmur med checkpoints som man kender fra Palæstina. Størrelsen og bredden af protesterne, samt det at det var et spørgsmål om konkret lovgivning og ikke et spørgsmål om at afgive magten, gjorde at kampen blev vundet uden at gribe til våben. Det borgerlige skindemokrati har også brug for en hvis legitimitet for at det kan opretholde statsmagten. Men havde Frankrigs arbejdere forsøgt at overtage magten i landet, var skindet faldet af demokratiet og afløst af et fascistisk diktatur der ikke ville tøve med at myrde demonstranterne.

I Danmark har vi ikke de samme traditioner som i Nepal og Frankrig. Kun en enkelt gang i nyere tid er det lykkes at skabe en bevægelse der var i stand til at lukke landet og tvinge sin vilje igennem, det var i 1943 under den tyske besættelse. Ellers har Danmark været et mønster-socialdemokratisk land med masser af mindre strejker og protester og enkelte store, men aldrig noget rigtigt farligt. Aldrig noget der for alvor har truet fundamentet under skindemokratiet.
Men det på tide det sker. Det på tide vi, befolkningen i lille Danmark, sætter hovederne inde på Christiansborg på plads og tvinger dem til at gøre det vi vil. Det er vores regering og vores folketing, så kan vi vil også kræve at der bliver ført vores politik. En politik hvor der ikke bliver taget hensyn til Mærsks overskud, men til vores behov.

Lad 2006 blive året hvor Danmark viser sig selv og resten af verden at vi ikke er racistiske skydegale svin. Men et godt og smukt folk, hvor frihed, mangfoldighed og medmenneskelighed er fundamentet.

Emne: verden i kamp | til toppen |