af: IUL2006 - International Ungdomslejr mod Fascisme og Imperialisme 2006
Igennem de seneste måneder er politivolden i Mexicos sydlige region Oaxaca blevet stærkt optrappet. Mange politiske aktivister er blevet gennembanket og anholdt af politiet (nogle er tilmed dræbt), for at protestere mod undertrykkelse i regionen ved forskellige demonstrationer og aktioner.
Fredag den 11. august afleveredes vedstående protestskrivelse til den mexicanske ambassade. Protesten var arrangeret af DKU med deltagelse af Budskab fra Græsrødderne, International forum (Mexicogruppen) og IUL- international ungdomslejr 2006.
En mexicansk kammerat, som havde deltaget på International Ungdomslejr, var også med ved protesten på ambassaden. Ud fra egne erfaringer kunne han fortælle ambassaderepræsentanten om, hvilken undertrykkelse og vold de oplever i Oaxaca-regionen.
Til:
Ambassadør. Martha Elena Federica Bárcena Coqui
Den mexicanske ambassade i Danmark
Bredgade 65, 1. sal
1260 København K
Vi protesterer mod det mexicanske politis brutale undertrykkelse af politiske aktivister og kræver øjeblikkelig løsladelse af alle politiske fanger.
Især den brutale anholdelse af German Mendoza Nube, (stifter af menneskerettigheds organisationen COMADH og leder af FPR - den revolutionære folkefront) er en grov overtrædelse af alle konventioner. German er 45 år og sidder i kørestol, hans helbred er svækket og der er overhængende fare for hans liv, hvis ikke han løslades øjeblikkeligt.
Vi udtrykker solidaritet med det mexicanske folk og støtter dets kamp for frihed.
København den 11. august 2006
Foreløbigt underskrivende organisationer:
IUL2006 - International Ungdomslejr mod Fascisme og Imperialisme 2006
Budskab fra Græsrødderne
Stop Terrorkrigen
DKU - Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund
APK - Arbejderpartiet Kommunisterne
Emne: verden i kamp | til toppen |
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk