Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Arbejderungdommen

DKU kæmper for at forbedre arbejderungdommens vilkår. De unges forhold har altid været ringere end det øvrige arbejdsmarkeds. Lærlingenes forhold bør forbedres væsentligt, og lærlingelønnen skal sættes kraftigt op. DKU kræver også, at lærlingenes organisationer får reel indflydelse og bliver en del af den kæmpende ungdoms kamp. Fagforeningerne skal tage lærlingenes problemer op og ikke bare gemme dem til næste år.
Arbejderungdommen på landet skal have de samme rettigheder som arbejderungdommen i byen. Kampen for arbejderungdommens rettigheder skal sikres både i by og på land.
Unge får den laveste løn på arbejdsmarkedet, og de fungerer derfor som løntrykkere. De unge skal ikke stå model til dette, men bekæmpe det. Unge skal have de samme rettigheder som resten af arbejdsmarkedet.
DKU arbejder for at gøre fagforeningerne til kamporganisationer, der tager arbejdernes vilkår op og kæmper imod forringelser, privatisering og udlicitering.
Socialdemokratiet og fagforeningstoppen gør intet for at bekæmpe nedskæringerne over for den arbejdende ungdom.
• DKU kræver ordnede forhold og en ordentlig løn til de unge på arbejdsmarkedet!
• DKU kræver lærlingelønnen sat op!
• DKU kræver afskaffelse af det tredje arbejdsmarked!
• DKU kræver reelt arbejde til alle!

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk