Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Kvindekamp

Alle illusioner om, at mænd og kvinder er lige eller nogensinde bliver det i det kapitalistiske samfund må afsløres som borgerskabets løgne. Kvinders økonomiske og sociale status er stadig lavere end mænds. Kvinder får mindre i løn end mænd for det samme arbejde, flere kvinder end mænd er arbejdsløse og kvinderne står stadig for 80% af arbejdet i hjemmet.
I disse år bliver kvindernes opnåede positioner rullet tilbage. De borgerlige propaganda producerer, ofte under dække af at være kvindefrigørende, lige præcis det kvindesyn kapitalen har brug for. I situationer hvor der er brug for en mindre arbejdsstyrke vil de herskende ideologier gå ud på at fastholde kvinderne ved kødgryderne eller med moderne sprogbrug som hjemmegående kvalitetsmor i et lille hus på landet.
Især unge kvinder betragtes i dag primært som sexobjekter med det ene formål i livet at sælge sig selv til en beskyttende mand. Designer-tøj, plastikkirurgi, slankekure, fitnessprogrammer og makeup inficerer unge pigers liv med et stadigt lavere selvværdsniveau til følge. Kapitalisterne misbruger kvinder som reservearbejdskraft og tjener styrtende på selvværdskomplekser skabt af reklamer som fører til et accelererende forbrug af modeartikler og skøndhedsprodukter.
Da reel Kvindefrigørelse er en umulighed under kapitalismen kan kvindekamp kun være kvindekamp som en del af klassekampen og kampen for socialisme. Kun gennem denne kamp kan kvinder opnå total ligestilling på alle områder. DKU kræver kvindens ret.
• DKU kræver ligestilling på alle områder!
• Kvinder og mænd er lige meget værd og skal behandles som sådan!
• DKU kræver lige løn for lige arbejde!

DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk