23 Dec 2007
Camaradas!
Da Colombia ikke har nogen ambassade i Danmark, har vi stillet op ved det næstbedste – eller rettere sagt: det allerværste. USA’ ambassade.
Vi står her i dag for at markere ’Ejercito popular de liberación’ – Folkehæren til befrielse – 40 års kamp for frihed i Colombia.
En kamp mod den colombianske stat og dets USA-sponserede militær og de paramilitære dødspatruljer.
USA poster millioner af kroner i den colombianske hær under dække af at de bekæmper narkoproduktionen, men de våben og bomber som skulle gå til dette går til brutal undertrykkelse af befolkningen og bekæmpelse af de guerillaer som modigt kæmper imod.
Det er en svær situation for vores kammerater, da Colombia er USA’s hovedallierede i Sydamerika og i USA’s strategi for hele regionen kaldet: Plan Colombia.
Plan Colombia går kort sagt ud på at USA vil sikre sig et landgangssted for tropper i regionen, et udgangspunkt for invasioner der kan rettes mod Ecuador, Venezuela og andre der ikke vil spille med på Bush og companys melodi.
Plan Colombia skal sikre USA adgang til ressourcerne i deres latinske baghave, og det er som i Irak selvfølgelig olien der er det centrale, men også det kæmpe ferskvandsbassin der ligger under Amazonas-junglen er af stor interesse.
På den måde vil USA’s overklasse sikre sig rent drikkevand i årtier fremover, på trods af usandsynligt miljøsvineri i hele verden.
Plan Colombia er endnu et led i USA repression af kontinentet og en effektiv bremse for udviklingen af reelt selvstændige nationer i området.
Vores kammerater i EPL kæmper hver dag og nat for befrielsen af Colombia og dets folk, men kæmper derved også for alle de befolkninger som er underlagt USA’s økonomiske og militære interesse.
De kæmper for frihed og socialisme i Colombia, og er på den måde en del af den antiimperialistiske bevægelse som vokser frem i hele vores verden.
Lige nu står de overfor den fascistoide Álvaro Uribe Velez som kom til magten gennem en af de sædvanlige valg-farcer i Colombia, hvor politiske modstandere blev slået ihjel og Uribe efterfølgende proklamerede sig som Colombias demokratisk valgte præsident.
Det var en af den slags demokratiske valg som USA var helt tilfredse med – det var jo deres kandidat der vandt…
Herhjemme i Danmark er demokratiet også godt rustent, for nylig blev gruppen ’Fighters and lovers’ tiltalt for terrorisme fordi de ville sende penge til henholdsvis FARC i Colombia og PFLP i Palæstina.
Fighters and lovers er i første omgang blevet frikendt, men statsadvokaten har anket sagen til landsretten og det er tydeligt at ingen der sympatiserer med, og støtter befrielsesbevægelser rundt om i verden kan vide sig sikre mod den danske stats repression.
Vi, DKU, er en del af den internationale bevægelse som bekæmper imperialismen fra Afghanistan til Phillipinerne, fra Irak til Colombia.
Fra imperialismens krige mod alverdens befolkninger til deres krig og undertrykkelse mod deres egen arbejderklasse.
Det en mekanisme der også gælder i Colombia hvor store dele af befolkningen mangler basale ting som mad, bolig og uddannelse.
Den colombianske stat fortsætter blot med at bruge pengene på at bekæmpe folkets oprørsbevægelser i stedet for at bruge pengene på folket.
Militærbudgetterne i Colombia når usandsynlige højder mens levestandarden rammer bunden.
I gennem 40 år har kammerater fra EPL modigt kæmpet mod dette system og undertrykkelsen,
Gode kammerater har mistet livet gennem 40 års kampe for retfærdighed og frihed, og jeg synes vi skal mindes deres opofrelse og kamp med et minuts stilhed her foran USA’s ambassade.
Viva un Colombia libre!
Viva el internacionalisme!
Viva el EPL!
Hasta la victoria! - Siempre
Warning: require_once(private_html/scripts/SCRIPT_xtrimages_body.php) [function.require-once]: failed to open stream: No such file or directory in /home/virtual/dku99.dk/private_html/pages/newsfromdku.php on line 26
Fatal error: require_once() [function.require]: Failed opening required 'private_html/scripts/SCRIPT_xtrimages_body.php' (include_path='.:/usr/local/lib/php') in /home/virtual/dku99.dk/private_html/pages/newsfromdku.php on line 26