Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund

KP 21, 2010 udkommet

Det er imperialismen der skal slås ned!

15 Jul 2005

Udtalelse fra Antifascistisk og Anti-imperialistisk sommerlejr 2005 - Midtsjælland 8. - 15. juli 2005

Igennem en uge har vi - deltagerne på Antifascistisk og Antiimperialistisk Sommerlejr 2005 - drøftet den globale og den danske modstand mod imperialismens, nyliberalismens og reaktionens fortsatte offensiv.

Vi har særlig diskuteret den såkaldte 'krig mod terror' og den repressive terrorlovgivning, som tager sigte på at indskrænke og kriminalisere den politiske protest. Vi har diskuteret USA-imperialismens og monopolernes EU's strategier - og Fogh-Danmarks reaktionære rolle på internationalt plan.

Vi har i særlig grad bekræftet vores solidaritet med det irakiske folks legitime modstandskamp, som har bragt Bush og Co's planer om verdensherredømme i alvorlige vanskeligheder - og med det palæstinensiske folks heroiske kamp mod det zionistiske Israels ulovlige besættelse og undertrykkende apartheidpolitik.

Vi konstaterer, at den globale modstand er i fortsat vækst, at folkenes kamp tager til i styrke, bevidsthed og organisering, at en ny generation af progressiv unge, der ser et andet samfund som både muligt og nødvendigt, er ved at gøre sig gældende.

Et flertal blandt de unge i Frankrig og Holland sagde klart Nej til EU's forfatning og dermed Nej til den militaristiske og nyliberalistiske supermagt EU.

Unge har været på gaden i stort tal i protesten mod topmødet i de rige stormagters klub G8 i Skotland og i den store protest i Danmark mod krigsforbryder George Bush's besøg hos sin makker og mini-klon Anders Fogh Rasmussen.

Forståelsen for, at det er selve det imperialistiske system, der udgør den største trussel mod planetens og folkenes fremtid, er voksende. Det er imperialismen, der skal slås ned.

I første halvdel af august 2006 afholdes den 20. internationale antifascistiske og antiimperialistiske ungdomslejr i Danmark.

Hundredvis af unge fra alle kontinenter og fra hele den europæiske union vil samles i Nordsjælland for at udveksle erfaringer, lære af hinanden og lære at kæmpe sammen. Mere end nogensinde gælder det, at kampen er international og at alle modstandskræfter må slutte sig sammen mod en stadig mere barbarisk og brutal fjende.

Igennem hele det kommende år vil der blive mobiliseret til deltagelse på denne jubilæumslejr. Det vil blive en vigtig begivenhed i udviklingen af den danske ungdoms kamp. Vi opfordrer alle unge, der går til modstand mod krig og reaktion, udbytning og undertrykkelse - alle unge som har indset nødvendigheden af kampen for et andet samfund - til at slutte op om International Ungdomslejr 2006 i Danmark.


Warning: require_once(private_html/scripts/SCRIPT_xtrimages_body.php) [function.require-once]: failed to open stream: No such file or directory in /home/virtual/dku99.dk/private_html/pages/newsfromdku.php on line 26

Fatal error: require_once() [function.require]: Failed opening required 'private_html/scripts/SCRIPT_xtrimages_body.php' (include_path='.:/usr/local/lib/php') in /home/virtual/dku99.dk/private_html/pages/newsfromdku.php on line 26