20 Maj 2000
For 55 år siden afsluttedes 2. verdenskrig. En krig, der sluttede med Hitler-Tysklands nederlag. Det var krigen, hvor nazismens sande ansigt blev vist. Nazismens forbrydelser er mangfoldige. Disse forbrydelser, der blandt andet medførte udryddelsen af omkring seks millioner jøder, tyve millioner sovjetborgere, masseudryddelser af byer, mord på arbejdere og kommunister og i sidste ende førte til en krig, hvor ca. 50 millioner mennesker måtte lade livet.
Nazismen er en forbrydelse mod menneskeheden. Det blev allerede fastslået kort efter anden verdenskrig, men det er stadigt vigtigt at huske på.
Nazismen får lov til at ytre sine budskaber igen i dag. Budskaber, der ikke blot benægter historien, men også forvansker den og forfalsker den. Samtidigt prædiker nazismen vold og mord og handler også efter disse budskaber. Budskaber, der ikke blot krænker, men også diskriminerer bestemte grupper.
Nazismen bruger racismen til at splitte folk, arbejderklassen og den brede befolkning. Nazismen ytrer sig i dag stadig ved hjælp af vold, terror, mord trusler, overfald osv. Listen af synder er lang. Det er den samme gamle forbryderiske nazisme, vi kæmper mod i dag, som vores bedsteforældres generation kæmpede imod for over 55 år siden.
Nazismens forbrydelser vil fortsætte, hvis ikke befolkningen og politikerne vil gøre en indsats for at stoppe dem.
DKU støtter op om Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN) og søger nu om medlemskab. FMN er det sted, hvor den folkelige og brede modstand mod nazismen kan komme til orde. Hvor kravet om forbud mod nazismen og et stop for de nazistiske forbrydelser kan sættes på dagsordenen.
Alle må gøre en aktiv indsats for at stoppe nazismen. DKU kræver et forbud mod nazismen og al dens forbryderiske virksomhed.
DKU kræver, at politikerne stopper sponsoreringen af den nazistiske lokalradio og sætter en stopper for de nazistiske markeringer.
Nazismen er stadig en forbrydelse mod menneskeheden og skal stadig bekæmpes.
Forbyd nazismen nu!
Emne: fascisme | til toppen |
DKU: dku[at]dku99.dk
Kommentarer til hjemmesiden: webmaster[at]dku99.dk