Indledning

Den tid, vi lever i, imperialismens og de socialistiske revolutioners epoke, er en tid, hvor der foregår en stadig mere skærpet kamp mellem den gamle, døende verden - kapitalismens og imperialismens verden, undertrykkelsens, udbytningens og krigenes verden - og den nye, fremspirende verden, fremtidens verden - socialismens og kommunismens verden.
Den skærpede kamp mellem de to verdener, kapitalismen og socialismen, kommer i vores tid til udtryk ved modsætningen mellem de to hovedklasser: arbejderklassen, den eneste konsekvent revolutionære klasse, repræsenterende fremskridtet og fremtiden, og borgerskabet, som med alle midler og for enhver pris forsøger at opretholde sit menneskefjendske samfund, imperialismens "verdensorden", hvor krige, undertrykkelse og udbytning hersker.
Ungdommen er fremtiden. Men en fremtid under kapitalismen er en fremtid med fortsat arbejdsløshed og forværring af levevilkårene. Det er et liv i undertrykkelse og udbytning, en aldeles usikker fremtid, hvor ungdommen skal tjene det imperialistiske borgerskab i de utallige røverkrige, som dette anstifter til gavn for sine egne økonomiske interesser på kort og lang sigt.
Ungdommen har ingen interesse i en sådan fremtid. Den energi og revolutionære slagkraft, som ungdommen besidder, er en mægtig kraft, såfremt den forbindes med arbejderklassens kamp for socialismen. Ungdommen må stille sig på arbejderklassens side i dens kamp for socialismen - et liv i fred og lykke, uden udbytning, undertrykkelse og krige.